Aug 07, 2008 18:14
Ja, når man sådan går og arbejder på laget kan det godt føles som om man slår hjernen fra, og kun tænker på ... hov, vent lige ... mumlemumlemumle12341mumlevogn2mumle ... tal og hvor ting skal hen. Jeg har i hvert fald fanget mig selv i så sent som i dag, at have al tankevirksomhed bortset fra basisk talgenkendelse slået fra, imens jeg smed måtte efter måtte op i deres respektive rammer for derefter at flytte dem ud på lageret og i dertil indrettede rør.
Og så skriger ungen i bussen! Jaysus Christ, den lille pige kunne larme! Der er altså noget om, at børn skal ses og ikke høres. Og hun så da også kær ud den lille, men når forældre ikke kan få deres unger til at holde kæft med det vons, så skal de bare ikke med på en tur, som mindst gik fra Karup og til Herning. En tur, som i hvert fald varer 45 minutter - hvis ikke man er steget på helt fra Viborg. Så længe er børn i den alder hvor de skriger allermest bare ikke beregnede til at sidde og tie stille.
Oh, NR: Soul Music af Terry Pratchett
Og så hører jeg The Light Fantastic læst op af Nigel Planer når jeg busser på arbejde.
brok,
job,
liv