Boganmeldelse: Gummi Tarzan
Bogen er skrevet af Ole Lund Kirkegaard og udkom på forlaget Gyldendal 1975. Bogen handler hovedsagelig om en dreng som hedder Ivan Olsen. Ivan er lille, tynd og svag. Han får klø og buskevand større drenge næsten hver dag. Han har problemer med at læse og gymnastiklæreren forstår ikke, at han ikke er så dygtig til sport. Han får næseblod hele tiden i gymnastikkurs. Hans far er også skuffet over ham, så han køber en bog om Tarzan for at inspirere sin søn. Ivans far ønsker at Ivan en dag bliver stor og stærk, men Ivan kan ikke klatre og svinge i træer ligesom Tarzan. Så falder han ned og får næseblod. Ivans far mener at Ivan ikke kan gøre noget og derefter kalder han ham Gummi Tarzan. Således fik Ivan sit øgenavn.
Ivan vil ikke blive nogen som ikke kan gøre noget, selv om han ikke kan læse, lave sport eller klatre i træer. Så Ivan bestemmer sig at lære noget. Han forsøger at lære at spile fodbold. Men når han prøver at sparke bolden, falder han ned på ryggen. Derefter forsøger han at cykle. Men først kan han ikke få den i gang, og siden falder han ind i byens havn. Han forsøger også at spytte langspyt, men det går heller ikke.
Nede ved åen møder han en gammel kvinde, som siger at hun er en heks. Hun fortæller ham, at når man møder en heks, får man altid lov til at få et ønske opfyldt. Så ønsker han at alle hans ønsker kan gå i opfyldelse, men fordi ønsket er så stor kan hun bare opfylder det i en dag.
Alting som han ikke kunne gøre forud bliver han meget dygtig til. Han spytter langspyt meget fjernere end andre drengene. Han låner ud den største bog i biblioteket og læser den højt for klassen. Ned i skolegården viser han drengene sine store muskler og giver dem buksevand. Han låser drenge og gymnastiklærer inde på skolens lokummer og bærer sin far op i et træ ligesom Tarzan. Ivan kører om kap med en stor dreng og vinder. Til sidst spiller han fodbold i en virkelig fodboldkamp og han bliver helt af spilet. Men dagen derefter husker ingen hvad som skede i går og Ivan bliver en dum vatnisse igen.
Jeg synes at bogen er skrevet for børn, men selv læste jeg bogen med stor fornøjelse. Jeg tror at de fleste børn har engang kendt sig som en lille vatnisse som ikke kunne gøre noget og derfor er det let at identificere med hovedkarakteren. Selv om man ikke har haft erfarenheder ligesom Ivan kan man godt tage synd om ham. Jeg håber at når mennesker læse det skal de få en lærestreg og tænke inden de gør noget ond mod andre mennesker. I hvert fald er bogen velskreven og spændende ikke bare for børn men også for voksen.