Sidder og venter på at klokken bliver 15:30, så jeg kan hanke op i bilnøglerne, hente Keon og Marie og futte ud til TK's housewarming. Der kommer formentlig en røvfuld af mennesker - det plejer der at gøre når TK holder noget. Det skal nok blive meget hyggeligt..
Min søster sidder i baggrunden og læser op på polysemer, homonymer og jeg ved ikke hvad, da hendes hus er blevet indvaderet af håndværkere og hun derfor savner stilhed til at læse. Rart at have lidt selskab, også selvom hun er optaget af studierne.
Anyways.. hvad er der sket siden sidst?
Løb
Ah, ja - jeg var ude og løbe en tur igår. Solen bagte, en ting vi ikke har set for meget af den sidste tid til min enorme ærgelse. Dog var vinden stadig kølig, men det gjorde det til et glimrende løbevejr hvor den mindste hede kan kvæle løbetrangen når først man er ude. Jeg har kun løbet 5 gange i år, men alligevel kunne jeg mærke ude på turen, at jeg havde masser af energi i bentøjet.. Så efter mange ekstra omveje osv vendte jeg snuden hjemad og havde til sidst rundet ca. 9.3km.. Så er der ikke langt til de 10km jeg har planer om at løbe til Herlev Løbet i august. Helt klart realistisk. :D
...
Som TK også har været inde på har tid ikke rigtigt nogen mening på LJ og siden jeg skrev ovenstående er der gået en dags tid og jeg er netop vendt hjem fra en cykeltur i Dyrehaven med Tommy og Malene. Naturligvis ikke første gang jeg har været i Dyrehaven, men det er første gang jeg har været der på cykel - og det siger sig selv, at alle bakkerne ude i Ulvedal området jo er et mekka for mountainbike cyklister! Hvorfor har jeg ikke tænkt på det før?
Mulle har lige fået en fin racercykel af sine forældre og var derfor lettere forhindret i at deltage i terrænkørsel.. Men hun var flink til at vente når Tommy og jeg kørte ud i bakkerne. Det lykkedes mig at klare den temmelig store bakke lidt til venstre for Djævlebakken.. En psykopat hidsig bakke der er nøjagtig lige så ond som den ser ud. Djævlebakken selv er uden for vores grænser, tror jeg. Eller også skal man bare finde den korrekte teknik og rute. Det må udforskes en anden god gang.
Under selve cykelturen passerede vi Bakken, som også skulle besøges når nu man var i nærheden. Et smut ind for at suge lidt fornøjelses-stemning, købe en pose hjemmelavede bolsjer og så en gang Spareribs Ad Libitum. Der var pænt meget spareribs. x_x
Anyways.. Efter spareribs, bakkesjov og ialt 12km i sadlen befandt vi os hos Malenes forældre igen, fik en kold øl i solen og så var det på tide at komme hjem ad. Klart en af de gode måder at anvende det gode vejr på. Det skal gøres igen..
Lidt film og billeder fra Dyrehaven her:
Dyrehaven på cykel med Tommy & Malene - 20. Maj 2007 Microsoft Certificering
Nåh, hvordan gik det så med den certificering. Jo - som et lyn fra en skyfri himmel kom meldingen om, at "hov forresten, I skal op her om et par dage" ude på arbejdet. Så fra at tro der var god tid til, så havde jeg pludselig kun halvanden aften til at forberede mig i. Jeg havde keine læst siden sidste "halvlegs-eksamen". Så pga. planer osv, lykkedes det mig først at klemme 2½ times koncentreret turbo-study ind fra kl. 22 til 0:30 aftenen før vi skulle op. Rimelig ufedt..
Fedt nok var det dog, at da vi næste dag så skulle op til selve testen havde vi 2 timer til at svare på de 50 spørgsmål. Efter 16 minutter var jeg færdig og havde kun én fejl. Næste mand kom ud 20 minutter efter mig og havde svaret forkert på 7. /flæks... Ikke så fedt igen, at jeg stod en time i regnen og ventede på at min chauffør blev færdig, dog. ~.~
Fandme lækkert at have overstået det projekt. Titlen lyder fancy.. Jeg giver dog ikke meget for den, hvis man alligevel ikke kan huske halvdelen af stoffet om et år (hvilket nok ikke er forkert i mit sted x)
London & Nottingham
Udover det var min travelcompanion Flemming og jeg en tur i London i sidste uge. Et kompromis mellem at se London (da det er 15 år siden Flemming sidst har været der) og tage op til Nottingham og besøge Sabine der bioteknologi på University of Nottingham.
Det blev til en rigtig fed tur til London hvor vi turisten i os blev grundigt udlevet. Vejret var lettere elendigt, men regntøj, paraply og museer når vejret blev alt for hidsigt klarede skærene.
Vi boede på Hotel Meridiana - sjovt nok samme hotel Siri skal overnatte på når de skal til Harry Potter con derovre om et par måneder - og i løbet af vores 2 dage i London fik vi set:
London Eye
Star Wars exhibition
London Dungeon
Churchill's War Cabinet Room (bunkeren han førte sin del af 2. verdenskrig fra)
-
Buckingham Palace
St. James Park
Westminster Abbey og House of Parliament med Big Ben (disse steder nøjedes vi med at tjekke ud, udefra)
Imperial War Museum
..og så Spiderman 3 i en Odeon-biograf, da vi var løbet tør for museer og vandet stadig stod ned i stænger. x)
Glimrende to dage. Så føler man, at man får noget fra hånden.. Man kan ikke kalde det afslapningsferie, dog. Imperial War Museum tog prisen som Londons bedste bang for the buck, tror jeg der var enighed om. Det er fedt at tage på krigsmuseer med Flemming, da han er en ren encyklopædi i forbindelse med 1. og 2. verdenskrig. Vi var på det museum fra kl. 10 til kl. 15 om eftermiddagen og jeg kunne sagtens have brugt et par timer eller 3 mere. Alt materialet er enormt velpræsenteret, organiseret og generelt bare godt skruet sammen set med helheds-brillerne på. Og det fede ved museet er - at det i modsætning til stort set alt andet vi var inde og se, ikke kostede en krone. Yay for donations!
Turen oppe hos Sabine var anderledes rart.. Det lignede mere ferie end vores dage i London. Knap så meget fart på og generelt bare hyggelige stunder. Om eftermiddagen var vi et smut på en lokal pub til en pint og et slag dart. Sabines dorm-buddy Andrew var semi-haj til dart, men blev alligevel meget overraskende overhalet indenom af Flemming lige inden målstregen. Senere på aftenen viste det sig, at Sabine og hendes to "gang-kammerater" havde arrangeret Cheese & Wine aften til vores ære. Der var inviteret en del folk.. Spaniere, italienere, franskmænd, englændere og os 3 danskere. Der var oste i alle former, lugte og afskygninger. Ikke rigtigt nogen der faldt i min smag, dog. Jo.. Ostekagen var god. Men ellers gik der små-druk og guitar-spil til den store guldmedalje i den. Jeg vågnede op næste morgen med 2 lilla fingre, en vabel på min højre tommelfinger og små sår på min pegefinger fordi Andrews guitar havde metalstrenge. Mneh! x_x
Det ufedeste på hele turen er dog, at da jeg på dag 2, efter jeg havde taget små 120 billeder og 20 små-film ville tage et billede af Victoria Monument uden for Buckingham Palace, kradsede mit memorykort af. 100MB gode minder down the drain. Argh! O_O;
Resten af ferien lånte jeg Flemmings kamera til at tage lidt billeder - men det er stort og uhandy, så det var relativt begrænset. Billederne er uploadet og kan findes på min picasaweb konto:
London og Sabine-besøg med Flemming - 10. Maj til 13. Maj 2007 Herlev Rundt - 25km på cykel
Yesh.. Grundet lorte fucking vejrguder osv blev dette arrangement aflyst (af os deltagere). Sådan kan det gå når himmel og hav står i ét og éns cykel ikke er rustfri mere. Men vi tog revanche i Dyrehaven idag..
Istedet for cykeltur Kristi Himmelfartsdag inviterede Keon og Siri på hjemmelavet (hjemmemuteret?) drømmekage ude hos hende - og den slags siger jeg jo ikke nej tak til. Så jeg kom forbi - kom, så og hyggede og spiste kinesisk (vældig hyggerern!) og så var det på tide for Keon og mig at begive os ind mod The Rock til..
Kamelot koncert
Sjovt nok ikke et event jeg havde set ret meget frem til. Bevares, de laver musik i en genre jeg godt kan lide, men min samling af musik i deres navn var (og er stadig) ganske begrænset. Jeg har den senere tid haft mere øje for Within Temptation for noget tid siden, og nu Linkin Park om nogen dage.
Dette er der dog en årsag til. Under en research for nogen måneder siden, af hits fra powermetal bandet Epica finder jeg et nummer der hedder Center of the Universe. Mega fedt nummer og i denne forbindelse finder jeg også andre storhits. Alle i Epica's navn.
Da Kamelot så under koncerten spontant bryder ud i præcis disse hits var min forvirring ikke fjern. Jeg var svært tilfreds da det var perfekte ørehængere - men havde ikke ventet dette..
Post-koncert research opklarede for mig, at Kamelot tilbage i 2003 netop har lavet et album med navnet Epica. Sjovt nok det album der inspirerede selve bandet Epica til at anvende dette som bandnavn. Når et nummer så har titlen "Epica - Center of the Universe" hvor hulen skulle jeg så vide fra, at "Epica" i dette tilfælde er titlen på selve albummet nummeret stammer fra.
Yesh.. Men jeg blev klogere.
Under alle omstændigheder en fucking fed koncert. Tåbelig åndsvag lyd - det værste jeg nogensinde har hørt på The Rock, men kun keyboardspilleren (åh, keyboardspilleren <3) så ud til at gøre vrøvl i lydmandens retning. De fik senere drejet og skruet på nogen skruer og drejeknapper så det blev til at holde ud.. Men stadig under alt kritik. Kamelot kommer ikke tilbage og spiller på The Rock igen, er mit bedste bud.
Publikum var glade dog og bandet havde klart folks opbakning - så jeg tror nu nok at de vender tilbage til DK med tiden. Næste gang måske i Pumpehuset eller, tør man håbe, i Vega. Jeg er ihvertfald på til den tid. Forsangeren Roy Khan er for sej og især keyboardspilleren Oliver Palotai scorede en ganske særlig plads i mit musikalske hjerte baseret på en solo-performance han fik lov at gå amok i, mens de andre bandmedlemmer tog sig en slapper backstage. Var det umenneskeligt vildt? Jo tak.. Det sygeste jeg nogensinde har set på et klaver/keyboard. Og jeg synes jeg har set en del.
Bortset fra det havde de fået en ny backup-sangerinde med på denne europa-tour. Og en vældig kær en af slagsen. Hende så jeg også gerne de havde beholdt til næste gang de kommer til landet. x)
Nåh - på tide at bringe denne altforlange update til ende. Min søster kommer om lidt med sin enorme hvide schæfer, og så vil vi trave en tur ud i det glimrende vejr ned gennem mosen. Jeg må skynde mig at suge så meget farve som muligt ud af solen, så længe den er her. Det varer ikke ved.