laundry your eyes
det meditative aspekt af tøjvask overgår til enhver tid den syntetiske duft af æble og skyllemidlets falske blødhed.
der er strømperne, der logisk finder hinanden i par efter en adskillelse, der føles længere end ture i syvmilestøvler.
og selv når man tror, at turen i centrifugen har revet et ellers fast sammentømret og -strikket par fra hinanden, dukker den manglende mage op. og uden kostbarhed eller andre svinkeærinder finder strømpen, der ellers havde forputtet sig i stræklagenet, tilbage til den oprindelige makker. sirligt foldes de ind i hinanden. de opsluges i hinanden. og vender ryggen og vrangen til verden.
der er dog også skilsmisser blandt strømper.
slappe elastikker. udtrådte hæle. og helt almindelige forsvundne danske strømper som end ikke line baun danielsen kan finde.
men det er kun de minimale afvigelser i farvenuancerne, der afslører deres second marriage.
stræklagener er i øvrigt det værste. og næsten ødelæggende. og angstfremkaldende.
de kan ikke lægges sammen.
de må krølles sammen.
og gemmes bagerst i skabet. eller på sengen. under dynen. hvis linned dog er blødt.
og æbleduftende.
håndklæder derimod. de er de bedste. allerbedste.
den arkitektoniske skønhed i bunkens strømlinede og monumentale form gør bomuld til granit.
og de jordslåede pletter gør bomuld til marmor. et blødt og minimalistisk tempel.
taj mahal af frotté.
stop mine strømper. og mig. snart vasker jeg rent tøj. snart bruger jeg mit strygejern. snart tager jeg forklæde på for at sætte færdigretterne i ovnen. så kan jeg for alvor og med vilje spilde på den nystrøgne, nyvaskede og alligevel madduftende hvide skjorte.
der er strømperne, der logisk finder hinanden i par efter en adskillelse, der føles længere end ture i syvmilestøvler.
og selv når man tror, at turen i centrifugen har revet et ellers fast sammentømret og -strikket par fra hinanden, dukker den manglende mage op. og uden kostbarhed eller andre svinkeærinder finder strømpen, der ellers havde forputtet sig i stræklagenet, tilbage til den oprindelige makker. sirligt foldes de ind i hinanden. de opsluges i hinanden. og vender ryggen og vrangen til verden.
der er dog også skilsmisser blandt strømper.
slappe elastikker. udtrådte hæle. og helt almindelige forsvundne danske strømper som end ikke line baun danielsen kan finde.
men det er kun de minimale afvigelser i farvenuancerne, der afslører deres second marriage.
stræklagener er i øvrigt det værste. og næsten ødelæggende. og angstfremkaldende.
de kan ikke lægges sammen.
de må krølles sammen.
og gemmes bagerst i skabet. eller på sengen. under dynen. hvis linned dog er blødt.
og æbleduftende.
håndklæder derimod. de er de bedste. allerbedste.
den arkitektoniske skønhed i bunkens strømlinede og monumentale form gør bomuld til granit.
og de jordslåede pletter gør bomuld til marmor. et blødt og minimalistisk tempel.
taj mahal af frotté.
stop mine strømper. og mig. snart vasker jeg rent tøj. snart bruger jeg mit strygejern. snart tager jeg forklæde på for at sætte færdigretterne i ovnen. så kan jeg for alvor og med vilje spilde på den nystrøgne, nyvaskede og alligevel madduftende hvide skjorte.