Jagten på manden bag forbrydelsen
(From Danish paper on Tuesday)
Jagten på Ratko Mladic er jagten på lov og ret. Men det er også jagten på FN’s, NATO’s og EU’s troværdighed. Balkan finder ingen ro eller sikker fremtid, før Mladic er bag tremmer.
DEN CENTRALE PERSON
Af LOUISE WITH, Jyllands-Postens korrespondent
Selv på Balkan, i myteland, blandt generationer af krigere, helte og forbrydere, rager general Ratko Mladic op over de fleste. Snart 10 år efter, at krigen i Bosnien-Herzegovina sluttede en novemberdag i Dayton, Ohio, i 1995, er Mladic stadig en fri mand.
Han er blandt de mest eftersøgte og formentlig værste krigsforbrydere i regionen. Og historierne om ham florerer med ubrudt styrke.
Der er de mere dokumenterede af slagsen. Først og fremmest om hans ugerninger som militær leder i krigen i Bosnien 1992-95. Om hans rolle i den årelange belejring af Sarajevo og i den brutale massakre på op mod 8.000 muslimer i Srebrenica-enklaven.
Hans optræden i Srebrenica en julidag for snart 10 år siden er legendarisk. Mens hans tropper arbejdede for fuld kraft på at gøre planerne om massemord til virkelighed, indtog han enklaven med et smil på læben. Fuld af charme og beroligende garantier delte han slik ud til børnene og klappede dem på håret. Skålede med den hollandske FN-kommandør foran medbragte tv-kameraer, men blev truende, så snart rampelyset slukkede. Fik slagtet en gris for øjnene af hollænderen og meddelte: »Det er sådan, vi tager os af vores fjender.«
I en triumferende tale gav han siden »Srebrenica som en gave til det serbiske folk for alle de mange ydmygelser, de har lidt gennem århundreder «.
Mens anklagerne ved FN-domstolen stadig kæmper for at bevise en direkte forbindelse mellem tidligere præsident Slobodan Milosevic og folkedrabet i Bosnien, så er der næppe megen tvivl om Mladics skyld. Alligevel vandrede han frit rundt i Beograd, spiste på dyre restauranter og gik til fodboldkampe, indtil Milosevic i 2001 blev udleveret til Haag.
Først de senere år er Mladic gået under jorden, formentlig beskyttet af magtfulde kræfter i Serbiens militær og politi. Han er angiveligt omgivet af op mod 50 tungt bevæbnede vagter. Iagttagere taler i ramme alvor om risikoen for om ikke borgerkrig, så i hvert fald stor fremgang til radikale kræfter, hvis han bliver arresteret og udleveret mod sin vilje.
Geden Albright
Blandt de mere bizarre er historier om, at han havde en ged ved navn Madeleine Albright - opkaldt efter USA’s tidligere udenrigsminister. Og om hans storhedsvanvid: »Her taler
Ratko Mladic, den serbiske Gud,« holdt han angiveligt af at sige til luftkontrollørerne, når hans helikopter skulle lande.
Som årene er gået, og Mladic igen og igen har vist sig smartere end sine forfølgere, er der utvivlsomt blevet lagt til historierne. Myten har fået sit eget liv. Den britiske historiker og journalist Misha Glenny mødte Mladic i 1991. Han havde stadig sine grummeste gerninger til gode, men havde for længst involveret sig i Jugoslaviens opløsning som kommandør af den serbiske hær i Kroatien. Og han havde for længst skabt sig et ry.
Men mod forventning viste Mladic sig hverken at være sammenbidt eller fjendtlig. Han var firskåren og energisk - og bar blød hat.
Mladic blev født i den serbiske del af Bosnien i 1942. Tre år senere mistede hans far livet ved et angreb på en kroatisk landsby.
»Han er en bosnisk serber, hvis bevidsthed er brændemærket af Anden Verdenskrigs inferno. Antipatien over for Tyskland og Kroatien har siddet i ham siden,« skriver Glenny.
Mladic kæmper ikke bare for Serbien, men for ordentlige levevilkår, fortæller han Glenny. Og han skammer sig ikke over at forblive tro mod sin hustru og familie:
»Loyalitet og trofasthed så vel som overbevisning gav Mladic styrke og motivation,« mener Glenny, der få måneder efter sit møde hørte, at Mladic var rykket til Bosnien:
»Jeg hilste nyheden med betragtelig ængstelse, for jeg vidste, at hvis den serbiske hær i Bosnien havde i sinde at hærge store dele af republikken, så var general Mladic manden. Mine
værste anelser, hvad angår hans effektivitet og skruppelløshed blev bekræftet.«
Nu spekulerer iagttagere på, om myten kan tage en ny drejning - om generalen trods alt kommer til at mindes Srebrenica fra et fængsel i år.
Det serbiske symbol
Mladic er om nogen kommet til at symbolisere krigens og den etniske udrensnings gru. Han er også for længst blevet et symbol på det splittede Serbiens ømtålelige forhold til fortiden. Mens pro-vestlige demokratiske kræfter for længst har anerkendt serbernes kriminelle gerninger, benægter mange andre fortsat, at der blev begået forbrydelser i deres navn. De var også selv ofre, fastholder de. For dem er Mladic en mand, der forsvarede serberne. Men udleveringen af Slobodan Milosevic til Haag i 2001 blev heller ikke troet mulig, lyder modargumentet. Tidligere premierminister Zoran Djindjic gjorde det alligevel, og næst i køen stod netop Mladic.
Chefanklager Carla del Ponte har flere gange fortalt, at Djindjic i 2003 lovede hende: »Jeg giver dig Mladic i foråret«. Få måneder senere blev Djindjic skudt og dræbt på åben gade.
Mladic befinder sig angiveligt stadig i Serbien eller den serbiske del af Bosnien. NATO, der har beskyttet Bosnien i næsten 10 år, har ligesom den nuværende EU-ledede styrke jagtet både ham og andre eftersøgte uden videre held - ledsaget af del Pontes højlydte kritik og serbiske skuldertræk.
Men det seneste halve år er der sket noget. Først og fremmest har Serbiens regering indset, at ingen vej til EU og NATO går uden om domstolen i Haag. Beograd har udleveret 14 tiltalte siden december, hvoraf mange efter sigende har fået klækkelig betaling for at melde sig "frivilligt".
Video viste sandheden
Dertil kom for nylig en videofilm, der viser serbiske tropper, som brutalt henretter muslimer fra Srebrenica. Billederne, der blev vist på landsdækkende tv, chokerede den serbiske offentlighed. Nu var det pludseligt svært at benægte. Politiske ledere fordømte for første gang åbent krigens forbrydelser. Og iagttagere spurgte med vanlig sans for konspirationsteori, om videoen mon skulle bane vej for en anholdelse?
Med tiåret for Srebrenica-massakren 11. juli forude vokser det internationale pres. Men hvorfor er netop Ratko Mladic så vigtig? Det burde være enkelt. For hvert af de op mod 8.000 ofre fra Srebrenica er der hustruer, mødre, søstre og døtre, der lever med savnet og med bevidstheden om, at de hovedansvarlige stadig går frit omkring. Der er grundlæggende principper om retfærdighed og straf på spil. Om ofrenes mulighed for at afslutte et sort kapitel og komme videre.
Men jagten på Mladic er også jagten på det internationale samfunds troværdighed - og syndsforladelse. Eksperterne er i dag enige om, at selvom krigene i bund og grund var Balkans eget ansvar, så var Vestens indsats både for svag, for ukoordineret og for sen. USA lod tidligt forstå, at man ikke ville blande sig. Europa var i chok over grusomheden og uden fælles politik. Det var først efter Srebrenica, efter trusler mod flere enklaver og angrebet på en markedsplads i Sarajevo - først da USA opgav sin neutralitet og FN sin defensive taktik, at der blev fred.
Magtede ikke civil beskyttelse
Da var hundredtusinder dræbt, og Vestens mange gode intentioner nådesløst udstillet, fortæller Nicholas Whyte, Balkan-ekspert og programdirektør ved International Crisis Group:
»Srebrenica illustrerede først og fremmest, at det internationale samfund ikke magtede at beskytte uskyldige civile. At FN-tropperne for eksempel ikke brugte efterretninger, finder jeg i dag helt ekstraordinært og chokerende. De kom også til at betale prisen.«
Før eller siden vil Mladic og de bosniske serberes politiske leder Radovan Karadzic blive arresteret og stillet til ansvar, vurderer Whyte:
»Der er sket meget på 10 år, men i 1995 udstillede massakren Sikkerhedsrådets afmagt. Rådet vedtog resolutioner, for eksempel om de såkaldte sikre områder, som man derefter ikke magtede at føre ud i livet. Det var hverken første eller sidste gang, men det var meget synligt i Srebrenica. Nu bliver det også FN, der kommer til at lukke kapitlet Bosnien i Haag.«
EU til stede i Bosnien
I dag er EU massivt til stede i netop Bosnien, hvor man overtog ansvaret for den fredsbevarende styrke i december 2004. EU har fået advarselsmekanismer, diplomati og mulighed for hurtig reaktion. Hvorfor så stadig mindes Srebrenica?
»Fordi ufattelige forbrydelser blev begået. Det bør vi alle huske og skamme os over,« siger Nicholas Whyte.
Krigsforbryderdomstolen i Haag erklærede forleden, at den trods internationale krav om lukning i 2008 vil forblive aktiv til de tre mest eftersøgte, Mladic, Karadzic og den kroatiske general Ante Gotovina er arresteret. Det er kun rimeligt, mener Whyte:
»Vi kan ikke afslutte dette kapitel uden Mladic og Karadzic bag tremmer. Når vi har dem, bliver meget muligt. Så kan vi se fremad på Balkan. Skrue ned for den internationale tilstedeværelse. Rykke Serbien og Bosnien nærmere NATO og EU. Men forbliver de to på fri fod, kommer vi ingen vegne. Så vil der altid være frygt for, at 1990’ernes tilstande kan være på vej tilbage.«
Jagten på Ratko Mladic er jagten på lov og ret. Men det er også jagten på FN’s, NATO’s og EU’s troværdighed. Balkan finder ingen ro eller sikker fremtid, før Mladic er bag tremmer.
DEN CENTRALE PERSON
Af LOUISE WITH, Jyllands-Postens korrespondent
Selv på Balkan, i myteland, blandt generationer af krigere, helte og forbrydere, rager general Ratko Mladic op over de fleste. Snart 10 år efter, at krigen i Bosnien-Herzegovina sluttede en novemberdag i Dayton, Ohio, i 1995, er Mladic stadig en fri mand.
Han er blandt de mest eftersøgte og formentlig værste krigsforbrydere i regionen. Og historierne om ham florerer med ubrudt styrke.
Der er de mere dokumenterede af slagsen. Først og fremmest om hans ugerninger som militær leder i krigen i Bosnien 1992-95. Om hans rolle i den årelange belejring af Sarajevo og i den brutale massakre på op mod 8.000 muslimer i Srebrenica-enklaven.
Hans optræden i Srebrenica en julidag for snart 10 år siden er legendarisk. Mens hans tropper arbejdede for fuld kraft på at gøre planerne om massemord til virkelighed, indtog han enklaven med et smil på læben. Fuld af charme og beroligende garantier delte han slik ud til børnene og klappede dem på håret. Skålede med den hollandske FN-kommandør foran medbragte tv-kameraer, men blev truende, så snart rampelyset slukkede. Fik slagtet en gris for øjnene af hollænderen og meddelte: »Det er sådan, vi tager os af vores fjender.«
I en triumferende tale gav han siden »Srebrenica som en gave til det serbiske folk for alle de mange ydmygelser, de har lidt gennem århundreder «.
Mens anklagerne ved FN-domstolen stadig kæmper for at bevise en direkte forbindelse mellem tidligere præsident Slobodan Milosevic og folkedrabet i Bosnien, så er der næppe megen tvivl om Mladics skyld. Alligevel vandrede han frit rundt i Beograd, spiste på dyre restauranter og gik til fodboldkampe, indtil Milosevic i 2001 blev udleveret til Haag.
Først de senere år er Mladic gået under jorden, formentlig beskyttet af magtfulde kræfter i Serbiens militær og politi. Han er angiveligt omgivet af op mod 50 tungt bevæbnede vagter. Iagttagere taler i ramme alvor om risikoen for om ikke borgerkrig, så i hvert fald stor fremgang til radikale kræfter, hvis han bliver arresteret og udleveret mod sin vilje.
Geden Albright
Blandt de mere bizarre er historier om, at han havde en ged ved navn Madeleine Albright - opkaldt efter USA’s tidligere udenrigsminister. Og om hans storhedsvanvid: »Her taler
Ratko Mladic, den serbiske Gud,« holdt han angiveligt af at sige til luftkontrollørerne, når hans helikopter skulle lande.
Som årene er gået, og Mladic igen og igen har vist sig smartere end sine forfølgere, er der utvivlsomt blevet lagt til historierne. Myten har fået sit eget liv. Den britiske historiker og journalist Misha Glenny mødte Mladic i 1991. Han havde stadig sine grummeste gerninger til gode, men havde for længst involveret sig i Jugoslaviens opløsning som kommandør af den serbiske hær i Kroatien. Og han havde for længst skabt sig et ry.
Men mod forventning viste Mladic sig hverken at være sammenbidt eller fjendtlig. Han var firskåren og energisk - og bar blød hat.
Mladic blev født i den serbiske del af Bosnien i 1942. Tre år senere mistede hans far livet ved et angreb på en kroatisk landsby.
»Han er en bosnisk serber, hvis bevidsthed er brændemærket af Anden Verdenskrigs inferno. Antipatien over for Tyskland og Kroatien har siddet i ham siden,« skriver Glenny.
Mladic kæmper ikke bare for Serbien, men for ordentlige levevilkår, fortæller han Glenny. Og han skammer sig ikke over at forblive tro mod sin hustru og familie:
»Loyalitet og trofasthed så vel som overbevisning gav Mladic styrke og motivation,« mener Glenny, der få måneder efter sit møde hørte, at Mladic var rykket til Bosnien:
»Jeg hilste nyheden med betragtelig ængstelse, for jeg vidste, at hvis den serbiske hær i Bosnien havde i sinde at hærge store dele af republikken, så var general Mladic manden. Mine
værste anelser, hvad angår hans effektivitet og skruppelløshed blev bekræftet.«
Nu spekulerer iagttagere på, om myten kan tage en ny drejning - om generalen trods alt kommer til at mindes Srebrenica fra et fængsel i år.
Det serbiske symbol
Mladic er om nogen kommet til at symbolisere krigens og den etniske udrensnings gru. Han er også for længst blevet et symbol på det splittede Serbiens ømtålelige forhold til fortiden. Mens pro-vestlige demokratiske kræfter for længst har anerkendt serbernes kriminelle gerninger, benægter mange andre fortsat, at der blev begået forbrydelser i deres navn. De var også selv ofre, fastholder de. For dem er Mladic en mand, der forsvarede serberne. Men udleveringen af Slobodan Milosevic til Haag i 2001 blev heller ikke troet mulig, lyder modargumentet. Tidligere premierminister Zoran Djindjic gjorde det alligevel, og næst i køen stod netop Mladic.
Chefanklager Carla del Ponte har flere gange fortalt, at Djindjic i 2003 lovede hende: »Jeg giver dig Mladic i foråret«. Få måneder senere blev Djindjic skudt og dræbt på åben gade.
Mladic befinder sig angiveligt stadig i Serbien eller den serbiske del af Bosnien. NATO, der har beskyttet Bosnien i næsten 10 år, har ligesom den nuværende EU-ledede styrke jagtet både ham og andre eftersøgte uden videre held - ledsaget af del Pontes højlydte kritik og serbiske skuldertræk.
Men det seneste halve år er der sket noget. Først og fremmest har Serbiens regering indset, at ingen vej til EU og NATO går uden om domstolen i Haag. Beograd har udleveret 14 tiltalte siden december, hvoraf mange efter sigende har fået klækkelig betaling for at melde sig "frivilligt".
Video viste sandheden
Dertil kom for nylig en videofilm, der viser serbiske tropper, som brutalt henretter muslimer fra Srebrenica. Billederne, der blev vist på landsdækkende tv, chokerede den serbiske offentlighed. Nu var det pludseligt svært at benægte. Politiske ledere fordømte for første gang åbent krigens forbrydelser. Og iagttagere spurgte med vanlig sans for konspirationsteori, om videoen mon skulle bane vej for en anholdelse?
Med tiåret for Srebrenica-massakren 11. juli forude vokser det internationale pres. Men hvorfor er netop Ratko Mladic så vigtig? Det burde være enkelt. For hvert af de op mod 8.000 ofre fra Srebrenica er der hustruer, mødre, søstre og døtre, der lever med savnet og med bevidstheden om, at de hovedansvarlige stadig går frit omkring. Der er grundlæggende principper om retfærdighed og straf på spil. Om ofrenes mulighed for at afslutte et sort kapitel og komme videre.
Men jagten på Mladic er også jagten på det internationale samfunds troværdighed - og syndsforladelse. Eksperterne er i dag enige om, at selvom krigene i bund og grund var Balkans eget ansvar, så var Vestens indsats både for svag, for ukoordineret og for sen. USA lod tidligt forstå, at man ikke ville blande sig. Europa var i chok over grusomheden og uden fælles politik. Det var først efter Srebrenica, efter trusler mod flere enklaver og angrebet på en markedsplads i Sarajevo - først da USA opgav sin neutralitet og FN sin defensive taktik, at der blev fred.
Magtede ikke civil beskyttelse
Da var hundredtusinder dræbt, og Vestens mange gode intentioner nådesløst udstillet, fortæller Nicholas Whyte, Balkan-ekspert og programdirektør ved International Crisis Group:
»Srebrenica illustrerede først og fremmest, at det internationale samfund ikke magtede at beskytte uskyldige civile. At FN-tropperne for eksempel ikke brugte efterretninger, finder jeg i dag helt ekstraordinært og chokerende. De kom også til at betale prisen.«
Før eller siden vil Mladic og de bosniske serberes politiske leder Radovan Karadzic blive arresteret og stillet til ansvar, vurderer Whyte:
»Der er sket meget på 10 år, men i 1995 udstillede massakren Sikkerhedsrådets afmagt. Rådet vedtog resolutioner, for eksempel om de såkaldte sikre områder, som man derefter ikke magtede at føre ud i livet. Det var hverken første eller sidste gang, men det var meget synligt i Srebrenica. Nu bliver det også FN, der kommer til at lukke kapitlet Bosnien i Haag.«
EU til stede i Bosnien
I dag er EU massivt til stede i netop Bosnien, hvor man overtog ansvaret for den fredsbevarende styrke i december 2004. EU har fået advarselsmekanismer, diplomati og mulighed for hurtig reaktion. Hvorfor så stadig mindes Srebrenica?
»Fordi ufattelige forbrydelser blev begået. Det bør vi alle huske og skamme os over,« siger Nicholas Whyte.
Krigsforbryderdomstolen i Haag erklærede forleden, at den trods internationale krav om lukning i 2008 vil forblive aktiv til de tre mest eftersøgte, Mladic, Karadzic og den kroatiske general Ante Gotovina er arresteret. Det er kun rimeligt, mener Whyte:
»Vi kan ikke afslutte dette kapitel uden Mladic og Karadzic bag tremmer. Når vi har dem, bliver meget muligt. Så kan vi se fremad på Balkan. Skrue ned for den internationale tilstedeværelse. Rykke Serbien og Bosnien nærmere NATO og EU. Men forbliver de to på fri fod, kommer vi ingen vegne. Så vil der altid være frygt for, at 1990’ernes tilstande kan være på vej tilbage.«