(no subject)
Alle mine Office programmer har låst sig så nu skriver jeg min stil her for derefter at kopiere den over på skolen computere og redigere den der. Bare så man ved at dette er første udkast.
Nudisten
Der er nogen ved døren. Men det kan ikke passe. Der er nogen. Mit hjerte løber, men jeg står helt stille. Hun skulle for helvede også først komme om en times tid. Det var da aftalen. Man skal sku da holde på hvad man aftaler. Spændt i hele kroppen lytter jeg efter dørklokken. Kanelbollerne er ikke varmet endnu. Hvis det er hende skal jeg så åbne? Jeg er forhelvede ikke klar. Der er ingen dørklokke, men istedet høres en dump lyd da noget rammer gulvmåtten. Fodtrinene bevæger sig igen ned af teressen. Mit lår strejfer køkkenbordets kant på vej ud i gangen. Mødet mellem granit og hud sender kulde, gennem benet, ud i kroppen. Jeg genkender straks den lille selvretfærdige konvolut med sit blå stempel, der afsløre både afsender og indhold. Dette må være femte gang jeg har modtaget en af deres moraliserende bøder for min nøgenhed, men de skal satme ikke tro at det vil stoppe mig. Hvis jeg ikke vil have tøj på, vil jeg ikke have tøj på. De kan klage så meget de vil og sende politiet efter mig igen og igen. De skal få at se hvor meget godt det vil gøre dem.
"Frøken Kerstin Sandström. Vi har fortsat modtaget klager vedrørende deres optræden i offentlige rum." Se!, stadig den samme smøre. "Da de endnu ikke har taget vores advarsel til efterretning eller betalt forhenværende bøder er vi nødsaget til endnu engang at pålægge dem betaling af nedenstående beløb af yderligere 500,-" Yderligere 500,-! " og understreger at hvis de fortsat vælger at modstille dem rettens dom vedrørende beklædning i det offentlige vil stærkere midler blive taget i brug." Stærkere midler?! Gå ad helveds til! Det eneste de vil er at tvinge mig med i deres klub. Give mig et stempel så de ved hvad jeg er. Præcis som alle andre, det er hvad man skal være! For i en fin lille ordentlig kjole så er man jo ikke længere til skade for nogen! Men der er kræftædeme ikke nogen der har ændret verden med en gucci-jakke. Stærkere midler. Jeg tvinger jo ingen andre til at være nøgne, så hvilken ret har de til at tvinge mig i tøjet? Kanelbollerne! Lort, jeg skal også nå at koge vandet til kaffen. Og sukker og mælk. Jeg har støvsuget, men dugen skal skiftes. Er Det hendes bil ude foran? Ja, der kommer hun. Ved døren hviler min hånd på håndtaget, klar til når klokken lyder. Alma bruger dog ikke dørklokken men banker istedet. Et åndedrag. Så er det nu.
>Alma! kom ind. Kom endelig ind.
>Kerstin! Hvor er det skønt at se dig igen.
>JA, ja -i lige måde. Jeg har sat lidt frem i køkkenet. Hvis du vil...
>Dejligt. Næ hvor fint, kanelboller og det hele.
>Man vil vel gerne at der er gjort lidt når man får besøg.
>Nå ja. Det er jo også snart længe siden sidst. Hvad er det 2? 3 måneder siden?
>Ja, nok deromkring. kaffe?
>Tak. Jeg har jo haft lidt travlt på det seneste. Siden jeg startede med mit nye job og så ser jeg jo Thomas nu og det hele, så...
>Ja, selvfølgelig. Jeg har også haft nok at gøre. Med de forbandede klager og det hele. Nu tvinger de mig til at gå med en forbandet grim jakke. Det er den eller fængsel!
>Altså, Kerstin. Du ved det ikke genere mig at du ikke er påklædt, men ville det ikke være hyggeligt om vi kunne gå på café igen? Som vi plejede. Og om vi kunne gå lidt udenfor som vi plejede? uden at folk behøvedes stire og klage.
>Altså, Alma. Hvad folk gør er for helvede ikke min skyld. Jeg føler mig ikke som mig selv hvis jeg har tøj på. Jeg skal sku' da ikke gå rundt og lyve om hvem jeg er for andres skyld.
>Nej, det skal du vel ikke. Og skyld. Jeg ved ikke om det er nogens skyld at folk stire, sådan er det vel bare, men du må jo indrømme at det er en smule udstillende at du går nøgen rundt. Det kan jo heller ikke være nemt for dig. Jeg mener bare at mange ting måske ville blive nemmere for dig om du tog tøj på igen.
>udstillende? Det er da de andre der er udstillende. Jeg er bare mig. Det er da dem der udstiller sig med alt deres smarte tøj og dyre mærker, og så kommer de og anklager mig for at skade børnene.
>Nej, men jeg vil heller ikke diskutere det sådan her. Det er jo ikke for at anklage dig at jeg siger det, det ved du også godt.
>Ja, og det var heller ikke meningen at jeg ville sige noget imod dig, det ved du også godt.
>Jo, jo, selvfølgelig. Men, Kerstin, kommer du så ud nogen gange? Går du i byen eller?
>Ja, da. Eller, jeg køber jo ind og... altså, går ud? sådan ud og danse? eller hvad mener du?
>Ja, kommer du og møder nogen?
>Nej, altså. Det er jo ikke nemt for mig. Hvem skulle jeg møde? Når jeg går ud er det eneste folk ser jo fandme at jeg ikke har tøj på, de ser slet ikke mig. Men hvis jeg går ud med tøj på så er jeg ikke rigtig mig. Hvordan skal de så se hvem jeg er? Jeg vil ikke lyve.
>Men, har du snakket med nogen siden Markus?
>Kunne du tænke dig en kanelbolle til? for der er flere i fryseren hvis du vil.
>Ved du hvad, i aften er det fest på Diskotek Mona. Du skulle ta' og tage der hen. Der spiller et band og alt muligt, du vil sikkert kunne få en sjov aften. Du har fortjent lidt opmuntring og jeg tror du har brug for at komme lidt ud.
Musikken fra scenen forstærkes som jeg bevæger mig fra gangen ind mod dansegulvet. Jeg lagde min Jakke i gaderoben, hvilket jeg skulle give 20,- for. For min skyld kan de beholde den hæslige ting. Mine fingre bliver ved med at fumle med kanten af min sorte kjole. Hvorfor i alverden er jeg dog taget herhen?
Alle i mænd. Så fandens til dobbeltmoralske i er! Også Markus. Ikke god nok var man. ikke interessant nok. men så sagde jeg også at hvis han havde det sådan kunne han jo altid skride ad helveds til. og det gjorde han så. og kom ikke tilbage! så det gør jeg også jeg skrider og kommer ikke tilbage for det her lort behøves jeg fandeme ikke finde mig i! Jo! faktisk så kom han talbage. én gang, for at hente sit tv og så havde han sørme også taget den lille pyntedukke af en pige med! Mærketøj fra top til tå! Jeg var ikke god nok men den lille tøjte med sine smarte klæder! fanden til dobbeltmoral! Det var også der jeg besluttede at være nøgen.
Nudisten
Der er nogen ved døren. Men det kan ikke passe. Der er nogen. Mit hjerte løber, men jeg står helt stille. Hun skulle for helvede også først komme om en times tid. Det var da aftalen. Man skal sku da holde på hvad man aftaler. Spændt i hele kroppen lytter jeg efter dørklokken. Kanelbollerne er ikke varmet endnu. Hvis det er hende skal jeg så åbne? Jeg er forhelvede ikke klar. Der er ingen dørklokke, men istedet høres en dump lyd da noget rammer gulvmåtten. Fodtrinene bevæger sig igen ned af teressen. Mit lår strejfer køkkenbordets kant på vej ud i gangen. Mødet mellem granit og hud sender kulde, gennem benet, ud i kroppen. Jeg genkender straks den lille selvretfærdige konvolut med sit blå stempel, der afsløre både afsender og indhold. Dette må være femte gang jeg har modtaget en af deres moraliserende bøder for min nøgenhed, men de skal satme ikke tro at det vil stoppe mig. Hvis jeg ikke vil have tøj på, vil jeg ikke have tøj på. De kan klage så meget de vil og sende politiet efter mig igen og igen. De skal få at se hvor meget godt det vil gøre dem.
"Frøken Kerstin Sandström. Vi har fortsat modtaget klager vedrørende deres optræden i offentlige rum." Se!, stadig den samme smøre. "Da de endnu ikke har taget vores advarsel til efterretning eller betalt forhenværende bøder er vi nødsaget til endnu engang at pålægge dem betaling af nedenstående beløb af yderligere 500,-" Yderligere 500,-! " og understreger at hvis de fortsat vælger at modstille dem rettens dom vedrørende beklædning i det offentlige vil stærkere midler blive taget i brug." Stærkere midler?! Gå ad helveds til! Det eneste de vil er at tvinge mig med i deres klub. Give mig et stempel så de ved hvad jeg er. Præcis som alle andre, det er hvad man skal være! For i en fin lille ordentlig kjole så er man jo ikke længere til skade for nogen! Men der er kræftædeme ikke nogen der har ændret verden med en gucci-jakke. Stærkere midler. Jeg tvinger jo ingen andre til at være nøgne, så hvilken ret har de til at tvinge mig i tøjet? Kanelbollerne! Lort, jeg skal også nå at koge vandet til kaffen. Og sukker og mælk. Jeg har støvsuget, men dugen skal skiftes. Er Det hendes bil ude foran? Ja, der kommer hun. Ved døren hviler min hånd på håndtaget, klar til når klokken lyder. Alma bruger dog ikke dørklokken men banker istedet. Et åndedrag. Så er det nu.
>Alma! kom ind. Kom endelig ind.
>Kerstin! Hvor er det skønt at se dig igen.
>JA, ja -i lige måde. Jeg har sat lidt frem i køkkenet. Hvis du vil...
>Dejligt. Næ hvor fint, kanelboller og det hele.
>Man vil vel gerne at der er gjort lidt når man får besøg.
>Nå ja. Det er jo også snart længe siden sidst. Hvad er det 2? 3 måneder siden?
>Ja, nok deromkring. kaffe?
>Tak. Jeg har jo haft lidt travlt på det seneste. Siden jeg startede med mit nye job og så ser jeg jo Thomas nu og det hele, så...
>Ja, selvfølgelig. Jeg har også haft nok at gøre. Med de forbandede klager og det hele. Nu tvinger de mig til at gå med en forbandet grim jakke. Det er den eller fængsel!
>Altså, Kerstin. Du ved det ikke genere mig at du ikke er påklædt, men ville det ikke være hyggeligt om vi kunne gå på café igen? Som vi plejede. Og om vi kunne gå lidt udenfor som vi plejede? uden at folk behøvedes stire og klage.
>Altså, Alma. Hvad folk gør er for helvede ikke min skyld. Jeg føler mig ikke som mig selv hvis jeg har tøj på. Jeg skal sku' da ikke gå rundt og lyve om hvem jeg er for andres skyld.
>Nej, det skal du vel ikke. Og skyld. Jeg ved ikke om det er nogens skyld at folk stire, sådan er det vel bare, men du må jo indrømme at det er en smule udstillende at du går nøgen rundt. Det kan jo heller ikke være nemt for dig. Jeg mener bare at mange ting måske ville blive nemmere for dig om du tog tøj på igen.
>udstillende? Det er da de andre der er udstillende. Jeg er bare mig. Det er da dem der udstiller sig med alt deres smarte tøj og dyre mærker, og så kommer de og anklager mig for at skade børnene.
>Nej, men jeg vil heller ikke diskutere det sådan her. Det er jo ikke for at anklage dig at jeg siger det, det ved du også godt.
>Ja, og det var heller ikke meningen at jeg ville sige noget imod dig, det ved du også godt.
>Jo, jo, selvfølgelig. Men, Kerstin, kommer du så ud nogen gange? Går du i byen eller?
>Ja, da. Eller, jeg køber jo ind og... altså, går ud? sådan ud og danse? eller hvad mener du?
>Ja, kommer du og møder nogen?
>Nej, altså. Det er jo ikke nemt for mig. Hvem skulle jeg møde? Når jeg går ud er det eneste folk ser jo fandme at jeg ikke har tøj på, de ser slet ikke mig. Men hvis jeg går ud med tøj på så er jeg ikke rigtig mig. Hvordan skal de så se hvem jeg er? Jeg vil ikke lyve.
>Men, har du snakket med nogen siden Markus?
>Kunne du tænke dig en kanelbolle til? for der er flere i fryseren hvis du vil.
>Ved du hvad, i aften er det fest på Diskotek Mona. Du skulle ta' og tage der hen. Der spiller et band og alt muligt, du vil sikkert kunne få en sjov aften. Du har fortjent lidt opmuntring og jeg tror du har brug for at komme lidt ud.
Musikken fra scenen forstærkes som jeg bevæger mig fra gangen ind mod dansegulvet. Jeg lagde min Jakke i gaderoben, hvilket jeg skulle give 20,- for. For min skyld kan de beholde den hæslige ting. Mine fingre bliver ved med at fumle med kanten af min sorte kjole. Hvorfor i alverden er jeg dog taget herhen?
Alle i mænd. Så fandens til dobbeltmoralske i er! Også Markus. Ikke god nok var man. ikke interessant nok. men så sagde jeg også at hvis han havde det sådan kunne han jo altid skride ad helveds til. og det gjorde han så. og kom ikke tilbage! så det gør jeg også jeg skrider og kommer ikke tilbage for det her lort behøves jeg fandeme ikke finde mig i! Jo! faktisk så kom han talbage. én gang, for at hente sit tv og så havde han sørme også taget den lille pyntedukke af en pige med! Mærketøj fra top til tå! Jeg var ikke god nok men den lille tøjte med sine smarte klæder! fanden til dobbeltmoral! Det var også der jeg besluttede at være nøgen.