Der er millioner af troende, men dette siger mere om mennesket end om gud.
Så er jeg tilbage i DK.
Uha, for en gangs skyld en rigtig spændende artikel vi har i skolen. Sidder og læser lektier til religion:
Udskrevet fra Ateistisk Forum på Ateist.net
Ateisme
Gudsbeviser
Af Dan Barker
Jan 10, 2003, 21:43
Teister hævder, at der findes en gud, og det gør ateister i sagens natur ikke. Det er en misforståelse, når religiøse udfordrer ateister til at bevise, at der ikke findes en gud. Ateister hævder typisk ikke at kunne modbevise gud, men at gud ikke er bevist.
Hvis en person hævder at have opfundet en anti-tyngdekraft-maskine, så påhviler det ikke andre at føre beviser for at en sådan ting ikke findes. Det er den som kommer med påstanden, der skal føre beviser for sin sag eller slet og ret fortælle, hvad ordet dækker over. Alle andre er berettiget til ikke at lade sig overbevise, før der er ført beviser, som kan underbygge påstanden.
Nogle ateister føler endda at en sådan øvelse er meningsløs, sålænge konceptet "gud" ikke er gjort forståeligt. Ord som "ånd" eller "overnaturlig" har ingen reference til virkeligheden og begreber som "alvidende" og "almægtig" er selvmodsigende. Så hvorfor diskutere koncepter som ingen mening har?
Ikke desto mindre er der skrevet mange teistiske "forklaringer" vedrørende begge dele. I det følgende kan du læse en opsummering af de mest basale teistiske argumenter og deres ateistiske kommentarer. Ateisme er det naturlige udgangspunkt, som må stå tilbage, når alle teistiske påstande er blevet afvist.
Design.
"Hvor kommer det altsammen fra? Hvordan forklarer du universets kompleksitet? Jeg kan ikke tro, at naturens skønhed bare er blevet til ved et tilfælde. Design behøver en designer."
Dette argument antager blot, hvad det forsøger at bevise. Ethvert forsøg på at "forklare" noget kræver en kontekst, hvori det skal forstås. At bede om en forklaring af det "naturlige univers" er simpelthen at bede om et "højere univers".
Universet er alt, der er. Det er ikke en ting. En gud ville bestemt være en del af "alt der er", så hvis universet behøver en gud, så kræver en gud en gud, ud i det uendelige. Guds forstand ville være mindst lige så kompleks som resten af naturen og dermed underlagt samme spørgsmål: "Hvem skabte gud?". Hvis en gud kan være uendelig, så kan universet også være uendeligt.
Der er design i universet, men at tale om universets design er blot teistisk semantik. Det vi opfatter som design i universet, er ikke nødvendigvis af intelligent oprindelse. Livet er resultatet af den naturlige selektions tankeløse design. Orden i kosmos stammer fra en naturlig regularitets design. Der er ikke brug for en højere forklaring.
Designargumentet er baseret på uvidenhed, ikke fakta. Gennem årtusinder har mennesker skabt mytiske svar på "mysterier" såsom torden og frugtbarhed. Men jo mere vi lærer, desto færre guder har vi brug for. Gudetro er blot at forklare et mysterium med et mysterium, hvilket derfor intet forklarer. Desuden betyder manglende evne til at løse naturens gåder ikke, at der ikke findes en løsning.
"Universet er styret af naturlove. Love kræver en lovgiver. Der må være en guddommelig hersker."
En naturlov er en beskrivelse og ikke et dekret. Universet er ikke regeret af nogen som helst. Naturlove er blot den menneskelige erkendelse af, hvordan noget normalt opfører sig, og ikke adfærdsmæssige mandater, som det er tilfældet med sociale love. Hvis design-argumentet er gyldigt, så skal guds forstand på samme måde være styret af et eller andet ordensdiktat, som så igen kræver en lovgiver.
"Det er usandsynligt at livets kompleksitet er opstået ved et tilfælde; og termodynamikkens 2. lov, som siger at alle virkelige processer fører til større mikroskopisk uorden, gør evolution umulig. Der må være en skaber."
Disse indvendninger er pseudovideskabelige og baseret på fejlantagelser. Der er ingen biologer, som hævder at organismer er fremkommet i ét stort skridt af tilfældig mutation. Evolution er en gradvis opsamling af millioner af generationers ændringer, f.eks.. som led i miljøtilpasninger. Mennesket er ikke det nødvendige resultat af evolutionen. En hvilken som helst udgave af milliarder af levedygtige muligheder kunne i stedet have tilpasset sig og overlevet den ubarmhjertige naturlige udvælgelse.
Brug af sandsynlighed til at vurdere et faktum er, som en lottovinder der siger: "Det er usandsynligt, at jeg skulle vinde i dette lotteri, hvorfor jeg ikke kan have vundet".
Kreationister fejlciterer ofte termodynamikkens 2.lov, som fortæller, at uorden vil forøges i et lukket system. Jorden er for nuværende en del af et åbent system, der får sin energi fra solen. Drevet af solens energi (og andre former for energi såsom kemisk energi) ser vi en rutinemæssig forøgelse af "orden", f.eks. som i tilfældet med væksten af et foster eller et krystal. Det er et faktum, at solen en dag bliver kold, og at livet på jorden vil forsvinde.
Personlig Erfaring.
"Millioner af mennesker kender personligt til Gud gennem indre åndelig erfaring."
De fleste teister påstår,at netop deres gud kan erkendes gennem meditation eller bøn, men disse erfaringer peger ikke på noget uden for sindet. Mysticisme kan forklares med psykologi. Det er ikke nødvendigt at komplicere vores forståelse af universet med fantasifulde formodninger. Vi véd, at mange mennesker har for vane at opfinde myter, høre stemmer og tale med indbildte venner. Vi véd ikke, at der findes en gud. Der er millioner af troende, men dette siger mere om mennesket end om gud. Sandhed er ikke noget. der bestemmes ved en flertalsafgørelse.
Religion opstod formodentlig som en måde at håndtere død, svaghed, drømme og frygt for det ukendte på. Religion er en stærk mekanisme til at give livet mening og til at skabe en personlig/kulturel identitet. Men religioner er indbyrdes meget forskellige, og en appel til indre erfaringer gør kun denne konflikt være.
"Ateister mangler åndelig indsigt og er ikke i en position til at kritisere teistens oplevelse af Gud. Det er ligesom en blind person, der benægter eksistesen af farver."
Mange teister hævder, at gud kan erkendes ved en speciel åndelige sans. Men er tro en 6. sans, som opfatter en anden verden? Skeptikere vil modsætte sig, at noget sådan overhovedet eksisterer.
Analogien med den blinde person rammer ved siden af, fordi blinde mennesker ikke benægter synssansen eller farver. Den seende og den blinde lever i den samme verden, og begge kan begribe de involverede naturlige pricipper. Lyset kan opfattes gennem et normalt øje, som sender signaler videre til hjernen. Frekvenser kan forklares, og et spektrum kan opleves uafhængigt af synet. Eksistensen af farver skal ikke accepteres i blind tro.
Teisten giver derimod ingen uafhængig måde, hvorpå man kan efterprøve en åndelig indsigt, som derfor bør drages i tvivl. Skeptikeren benægter ikke virkeligheden af en subjektiv religiøs oplevelse, men véd, at der kan opstilles en psykologisk forklaring uden nødvendigvis at indrage en formodet transcendental verden. Den underforståede påstand om teisten som det eneste "fuldendte" menneske er ubegrundet og arrogant.
Moral.
"Vi har alle en følelse af rigtigt og forkert, en samvittighed som underkaster os en højere lov. Denne universelle moralske drift peger på noget hinsidens mennesket. Det er forenligt med gud som et ikke-fysisk væsen at kunne formidle dette til os på en sådan sublim måde."
Her er endnu et argument, som bunder i uvidenhed. Etiske systemer er baseret på den værdi, mennesker har tillagt livet. "Godt" er det, som fremmer livet og "ondt" er det, som truer det. Vi har ikke brug for en guddom til at fortælle os, at det er forkert at slå ihjel, lyve eller stjæle. Mennesker har altid haft potientialet til selv at afgøre, hvad der er ret og rimeligt.
Det findes ikke en "universel moralsk drift", og etiske systemer er ikke identiske. Flerkoneri, menneskeofringer, kannibalisme (fx. nadveren), hustruvold, selvlemlæstelse, omskærelse, kastrering og incest er i nogle kulturer moralsk adfærd. Er gud forvirret?
At kalde gud et ikke-fysik væsen er selvmodsigende. Et væsen skal for at være et væsen, eksistere som en masse i rum og tid.
Moralske værdier er tilstande i den fysiske hjerne, så hvis moral peger på en gud, er det os. Gudskonceptet er i denne henseende blot en projektion af menneskelige idealer.
"Hvis der ikke er nogen absolut moralsk standard, så er der ikke noget, der er ultimativt rigtigt eller forkert. Uden Gud er der intet etisk fundament, og social orden ville falde fra hinanden. Vores love er baseret på de hellige skrifter."
Dette er et argument for at tro på en gud og ikke for eksistensen af en gud. Kravet om en absolut moral kommer kun fra usikre religiøse personer. Som Voltaire sarkastisk bemærkede : "Hvis gud ikke eksisterer, bliver vi nødt til at opfinde ham". Modne mennesker har det fint med en menneskelig relativitet, fordi den udgør en konsitstent, rationel og fleksibel etisk ramme for menneskelig adfærd, uden en guddom. Hellige skrifter som måske støtter en god lov, gør dette, fordi de har bestået en test for menneskelige værdier. Ikke omvendt.
Der er ikke noget, der indikerer, at teister er mere moralske end ateister. Faktisk kunne århundreder præget af religiøs vold tyde på, at det forholder sig modsat. De fleste ateister er glade, produktive og moralske mennesker. Selvom vi antager, at teister rent faktisk er mere moralske end ateister, så er det af ringe værdi som gudsbevis.
Gudfrygtige, bibeltroende kristne kan ikke engang enes om, hvad deres skrifter siger om mange vigtige moralske spørgsmål. Troende indtager regelmæssigt modsatrettede standpunkter i sager vedrørende dødstraf, abort, pacifisme, prævention, medlidenhedsdrab, dyrevelfærd, miljø, adskillelse af kirke og stat, homoseksuelle og ligestilling. Hvis moral indikerer noget guddommeligt, så må vi konkludere, at enten findes der flere guder, som udsteder modstridende moralanvisninger, eller også er der tale om én gud, der er håbløst forvirret.
Første Aarsag.
"Alting har en årsag, som er effekten af en årsag, der kom før. Noget må have startet det hele. Gud er den allerførste årsag, den ubevægede bevæger, skaberen og opretholderen af universet."
Dette arguments præmis om at "alt har en årsag" står i et modsætningsforhold til dets konklusion at "Gud ikke har en årsag". Du kan ikke både puste og have mel i munden. Hvis alt nødvendigvis har en årsag, så ER der ingen første årsag. Hvis det er muligt at forestille sig en gud som den første årsag, må det samme være muligt at forestille sig om universet.
Nogle teister, som bemærker, at alle effekter har en årsag, hævder at gud er en årsag men ikke en effekt. Men ingen har nogensinde observeret en årsag, der ikke var en effekt, så at opfinde en sådan er blot at antage det, man ønsker at bevise.
Pascal's væddemål.
"Gud kan ikke bevises. Men hvis Gud eksisterer så vinder den troende alt (kommer i himmelen) og den ikke-troende taber alt (kommer i helvede). Hvis Gud ikke eksisterer, så taber den troende intet, og den ikke-troende vinder intet. Der er derfor alt at vinde og intet at tabe ved at tro på Gud."
Dette argument som først blev fremsat af den franske filosof Blaise Pascal er baseret på rendyrket terror. Det er ikke et bevis for gud, men et argument baseret på irrationel frygt for, hvorfor man skal tro. På grundlag af denne tankemåde burde vi simpelthen vælge den religion med det værste helvede.
Det er ikke sandt, at den troende ikke taber noget. Vi nedgør dette liv ved at foretrække myten om et efterliv, og vi ofrer ærligheden for at opretholde en løgn. Religion kræver tid, energi og penge som dræner værdifulde menneskelige ressourcer fra en forbedring af denne verden og dette liv. Religiøs konformitet, tyranens redskab, er en trussel mod friheden.
Det er heller ikke sandt, at den ikke-troende ikke vinder noget. Afvisning af religion kan være en positiv frigørende oplevelse, der giver perspektiv og frihed til at søge og danne sin egen mening. Fritænkere har altid være i front, hvad angår sociale og moralske fremskridt.
Hvilken slags person ville torturere en ærlig tvivler i al evighed? Hvis deres gud er så uretfærdig, så er teister lige så udsatte som ateister. Måske vil en sådan gud få den perverse indskydelse at sende både troende og ikke-troende i helvede eller vende det hele på hovedet og kun frelse dem, som havde mod nok til ikke at lade sig skræmme til at tro!
Pascal var katolik og antog derfor, at guds eksistens var ensbetydende med den kristne guds eksistens. Men det kan lige så godt være Allah, som er den sande gud, hvilket forvandler Pascals væddemål til et mere risikabelt forehavende. [Tim: På denne baggrund kan man konstatere, at troen er lige så meget en garanti for fortabelse som for frelse.]
Uanset hvad, så er en tro på en guddom, der baserer sig på frygt, ikke noget som indgyder beundring. Det følger, ikke at et sådan væsen er tilbedelsesværdigt.
Ontologiske Argumenter.
"Gud er det største væsen. Man kan ikke forestille sig et væsen, der er større. Hvis gud rent faktisk ikke findes, så kan han forestilles at være større end han er. Derfor findes gud."
Der er dusinvis varianter af dette argument, men Sankt Anselm var den første, der udtrykte det på denne måde. Men noget kan ikke være perfekt eller "stort", hvis det ikke først eksisterer. Ikke-eksistens besidder slet ikke nogen egenskaber, så argumentet er ugyldigt.
En god måde at synligøre fejlslutningen i denne måde at "tænke" på er at erstatte "gud" med andre ord. (Den usynlige lyserøde enhjørning er det...) Du kan endda "bevise" eksistensen af den perfekte ikke-eksistens på denne vis.
Argumentet knuser sig selv, fordi man f.eks kan forestille sig en gud med uendelig masse, hvilket kan modbevises rent empirisk. Det er også at sammenligne æbler og bananer, når man antager, at eksistensen af en forestilling kan sammelignes med eksistensen af "det som er". [Tim: Man bør ikke forveksle virkelighedens evne til at skabe fantasien med fantasiens evne til at skabe virkelighed] Men selvom vi antager, at denne sammenligning er gyldig, hvorfor er eksistens i virkeligheden så større (hvad det end så betyder) end en forestilt eksistens? Måske er det omvendt. Det er ikke underligt at Bertrand Russel kaldte det ontologiske argument for et eksempel på dårlig grammatik!
Aabenbaring.
"Biblen er historisk pålidelig. Der er ingen grund til at tvivle på de pålidelige vidnesbyrd, som ville holde i retten. Gud eksisterer, fordi han har åbenbaret sig gennem skrifterne.
Biblen afspejler den tid den er skrevet i. Selv om flere af dens kulisser er historiske, er der meget i Biblen, som ikke er. Der er f.eks ingen samtidig støtte af Jesus-historien uden for evangelierne, som blev skrevet af ukendte forfattere mere end 80 år efter de begivenheder, som de beskriver (afhænging af hvilken forsker du spørger).
Mange fortællinger, såsom skabelseshistorien, er i direkte modstrid med videnskaben. Biblens historier er kun det, historier. Ofte finder man historier, som modsiges af andre historier eller af sig selv. Et grelt eksempel er den uoverenstemmelse, der er mellem Jesu stamtræ som angivet af Matthæus og Lukas. Eller de uforenlige historier om Jesu opstandelse, som bliver fortalt af mindst fem forskellige forfattere. Bibelforskere har fundet hundredvis af bibelfejl, som der ikke er blevet redegjort tilfredsstillende for.
Biblen kan ligesom andre religiøse skrifter gøres rede for uden at ty til teologiske forklaringer. Man behøver således ikke at forlange, at den skal være 100% sand eller falsk. Kristendom er fyldt med temaer fra samtidige hedenske myter og dens fremkomst i slutningen af 2. århundrede kan ses som kulminationen på en lang Græsk/Jødisk sekterisk udvikling. Evangeliernes forfattere indrømmer, at de skriver religiøs propaganda (John 20:31). Det burde være et vink med en vognstang om, at de skal tages med et gran salt.
Thomas Paine skriver i sin bog "Age of Reason", at skrifter ikke er åbenbaringer. Åbenbaringer er (hvis de findes) et guddommeligt budskab, som bliver formidlet direkte fra gud til den enkelte. Lige så snart åbenbaringen bliver fortalt videre, bliver det til andenhånds rygter. Ingen er forpligtet til at tage det for pålydende, specielt hvis det er fantastisk. Det er meget mere tænkeligt, at mirakuløse budskaber skyldes ærlige fejl, bedrag eller nidkære teologiske fortolkninger af naturlige begivenheder.
Videnskab.
"Der er mange videnskabmænd, som tror på gud. Hvis mange af denne verdens mest intelligente mennesker er teister, så må troen på gud være fornuftig."
Dette argument er bare en appel til autoriteter, som ateister kunne gøre ligeså godt eller bedre. Akademikere som gruppe, er meget mindre religiøse end befolkningen som sådan. Selvom det er let at finde videnskabsmænd, som tror, så er der ingen af dem, der rent videnskabeligt kan underbygge deres tro. Tro er som regel et kulturelt eller personligt forhold, der er adskilt fra ens beskæftigelse og ingen, ikke engang en videnskabsmand, er immun over for religionens irrationelle forførelse.
"Kvantemekanikken viser at virkeligheden er usikker og ikke særlig konkret. Der er nu plads til mirakler. Et teistisk verdenssyn er ikke i uoverensstemmelse med videnskaben."
Dette er noget sludder. Et mirakel er en ophævelse af naturlovene, som peger på en hinsides verden. Hvis videnskaben gør mirakler til noget naturligt forekommende, så er der ingen verden hinsides og heller ingen gud.
Kvantemekanikkens begreb om usikkerhed vedrører ikke virkeligheden, men vores viden om virkeligheden. [Tim: Dertil kommer, at det er umuligt at kende forskel på manglende viden om en deterministisk virkelighed og viden om en in-deterministisk ditto. Set i lyset af, hvad vi ellers ved om universet, er det meget mere rimeligt at antage førstnævnte.]
Teisme indebærer en overnaturlig dimension. Videnskaben begrænser sig til et naturligt univers. Så teisme kan aldrig være forenligt med videnskaben, pr. definition.
Tro.
"Troen på gud er ikke intellektuel. Fornuften er begrænset. Guds sandhed kan kun favnes ved et trosspring, som overskrider, men som ikke modsiger fornuft."
Dette er ikke et argument. Ved at indrømme at noget ikke er intellektuelt bliver det afskåret fra at være noget, man kan argumentere for. Ja, fornuft er begrænset. Det er begrænset til fakta. Hvis du ignorerer fakta står du ikke tilbage med andet end hypoteser og ønsketænkning.
Tro er at acceptere en påstands sandhedsværdi PÅ TRODS AF utilstrækkelige eller modsætningsfyldte beviser, som aldrig har været forenlige med det rationelle. Ved at påberåbe sig troen giver man samtidig det vidnesbyrd, at religiøse udsagn ikke kan stå på egne ben.
Satre sagde: "at tro er at vide du tror; at vide du tror er ikke at tro."
Selvom teisme var en sammenhængende hypotese (hvilket det ikke er) så skal den stadig bevises. Det er derfor, de fleste teister nedtoner beviser og fornuft og understreger troen, nogle gange med komiske påstande om, at videnskab kræver tro, eller at ateisme er en religion.
Overnaturlige evner.
"Der er stærke beviser for overnaturlige evner, reinkarnation og sådan noget. Du må da indrømme, at der er et eller andet derude!"
De fleste videnskabsmænd er ikke enige i, at der er stærke beviser for paravidenskabelige påstande. Når disse bliver nøje undersøgt og kontrolleret, bliver de generelt afvist som misforståelser eller slet og ret fup.
Men selvom om de vitterlig var ægte, så kan mystiske fænomener godt have en naturlig forklaring. I sådanne tilfælde vælger skeptikere ikke at konkludere noget i stedet for at godtage overtroiske konklusioner. [Tim: Hvis ikke vi ved, hvad der har afstedkommet en effekt, så forklarer vi intet ved at opfinde et fantasifuldt pseudounivers som årsag. Det er langt mere ærligt blot at sige "Det ved jeg ikke".]
Konklusion.
Der bør bemærkes, at selvom disse teistiske argumenter vitterlig var gyldige, så ville man ikke deraf kunne konstatere eksistensen af en skaber som en personlig, entydig, perfekt eller for nuværende levende gud. Ej heller ville nogle af disse argumenter forholde sig til eksistensen af kaos, væmmelighed, lidelse, og smerte i denne verden. Eksistensen af disse ville, iøvrigt gøre en almægtig guddom ansvarlig for ondskab
Mange teister forfalder til stereotypiske personangreb, når det går op for dem, at deres argumenter er fejlbehæftede. Ateister bliver betegnet som ulykkelige, umoralske, vrede, arrogante, dæmoniske, ufølende stakler, der ikke har nogen grund til at leve. Dette er ikke sandt og ikke fair. Men selvom det var sandt så ville det ikke gøre teisme sandt.
Efter undersøgelse af disse teistiske argumenter, må der konstateres at ateisme er den eneste rationelle holdning
Oversat af: Tim Ahrentløv. (Dokumentet er enkelte steder tilpasset og præciseret. Ved uklarheder bør man derfor antage at oversætteren har ansvaret.)
Original dokument: http://www.ffrf.org/lfif/refute.html
ANSVARSFRASKRIVELSE: Publikationer på Ateistisk Forums hjemmeside er bidrag fra forskellige skribenter. Ateistisk Forum deler ikke nødvendigvis skribentens synspunkter i denne publikation. Ligeledes garanterer Ateistisk Forum ikke for rigtigheden af denne publikations faktuelle oplysninger. Publikationen bringes som "den er"og ledsages ikke af garantier af nogen art, herunder hverken eksplicitte garantier eller antydede garantier. Publikationen kan være underlagt copyright restriktioner, hvorfor enhver videre kommerciel eller privat udnyttelse skal aftales direkte med ophavsrettighedshaveren.
Kilde: http://www.ateist.net/artikel/printer_gudsbeviser.html
Ikke som sådan så forfærdelig meget nyt under solen, men mange gode formuleringer af flere af mine egne holdninger som ateist. Har f.eks. længe søgt at finde ord til at foklare, hvorfor jeg ikke helt synes, at ateisme er ligeså religiøst som folk, der tror på noget og det dækker denne artikel ret godt. Men dog skuber dens beskrivelse af ateisten da vist lidt hen imod definationen af agnostikeren. Opklar gerne dette for mig, hvis i kan, børn.
Uha, for en gangs skyld en rigtig spændende artikel vi har i skolen. Sidder og læser lektier til religion:
Udskrevet fra Ateistisk Forum på Ateist.net
Ateisme
Gudsbeviser
Af Dan Barker
Jan 10, 2003, 21:43
Teister hævder, at der findes en gud, og det gør ateister i sagens natur ikke. Det er en misforståelse, når religiøse udfordrer ateister til at bevise, at der ikke findes en gud. Ateister hævder typisk ikke at kunne modbevise gud, men at gud ikke er bevist.
Hvis en person hævder at have opfundet en anti-tyngdekraft-maskine, så påhviler det ikke andre at føre beviser for at en sådan ting ikke findes. Det er den som kommer med påstanden, der skal føre beviser for sin sag eller slet og ret fortælle, hvad ordet dækker over. Alle andre er berettiget til ikke at lade sig overbevise, før der er ført beviser, som kan underbygge påstanden.
Nogle ateister føler endda at en sådan øvelse er meningsløs, sålænge konceptet "gud" ikke er gjort forståeligt. Ord som "ånd" eller "overnaturlig" har ingen reference til virkeligheden og begreber som "alvidende" og "almægtig" er selvmodsigende. Så hvorfor diskutere koncepter som ingen mening har?
Ikke desto mindre er der skrevet mange teistiske "forklaringer" vedrørende begge dele. I det følgende kan du læse en opsummering af de mest basale teistiske argumenter og deres ateistiske kommentarer. Ateisme er det naturlige udgangspunkt, som må stå tilbage, når alle teistiske påstande er blevet afvist.
Design.
"Hvor kommer det altsammen fra? Hvordan forklarer du universets kompleksitet? Jeg kan ikke tro, at naturens skønhed bare er blevet til ved et tilfælde. Design behøver en designer."
Dette argument antager blot, hvad det forsøger at bevise. Ethvert forsøg på at "forklare" noget kræver en kontekst, hvori det skal forstås. At bede om en forklaring af det "naturlige univers" er simpelthen at bede om et "højere univers".
Universet er alt, der er. Det er ikke en ting. En gud ville bestemt være en del af "alt der er", så hvis universet behøver en gud, så kræver en gud en gud, ud i det uendelige. Guds forstand ville være mindst lige så kompleks som resten af naturen og dermed underlagt samme spørgsmål: "Hvem skabte gud?". Hvis en gud kan være uendelig, så kan universet også være uendeligt.
Der er design i universet, men at tale om universets design er blot teistisk semantik. Det vi opfatter som design i universet, er ikke nødvendigvis af intelligent oprindelse. Livet er resultatet af den naturlige selektions tankeløse design. Orden i kosmos stammer fra en naturlig regularitets design. Der er ikke brug for en højere forklaring.
Designargumentet er baseret på uvidenhed, ikke fakta. Gennem årtusinder har mennesker skabt mytiske svar på "mysterier" såsom torden og frugtbarhed. Men jo mere vi lærer, desto færre guder har vi brug for. Gudetro er blot at forklare et mysterium med et mysterium, hvilket derfor intet forklarer. Desuden betyder manglende evne til at løse naturens gåder ikke, at der ikke findes en løsning.
"Universet er styret af naturlove. Love kræver en lovgiver. Der må være en guddommelig hersker."
En naturlov er en beskrivelse og ikke et dekret. Universet er ikke regeret af nogen som helst. Naturlove er blot den menneskelige erkendelse af, hvordan noget normalt opfører sig, og ikke adfærdsmæssige mandater, som det er tilfældet med sociale love. Hvis design-argumentet er gyldigt, så skal guds forstand på samme måde være styret af et eller andet ordensdiktat, som så igen kræver en lovgiver.
"Det er usandsynligt at livets kompleksitet er opstået ved et tilfælde; og termodynamikkens 2. lov, som siger at alle virkelige processer fører til større mikroskopisk uorden, gør evolution umulig. Der må være en skaber."
Disse indvendninger er pseudovideskabelige og baseret på fejlantagelser. Der er ingen biologer, som hævder at organismer er fremkommet i ét stort skridt af tilfældig mutation. Evolution er en gradvis opsamling af millioner af generationers ændringer, f.eks.. som led i miljøtilpasninger. Mennesket er ikke det nødvendige resultat af evolutionen. En hvilken som helst udgave af milliarder af levedygtige muligheder kunne i stedet have tilpasset sig og overlevet den ubarmhjertige naturlige udvælgelse.
Brug af sandsynlighed til at vurdere et faktum er, som en lottovinder der siger: "Det er usandsynligt, at jeg skulle vinde i dette lotteri, hvorfor jeg ikke kan have vundet".
Kreationister fejlciterer ofte termodynamikkens 2.lov, som fortæller, at uorden vil forøges i et lukket system. Jorden er for nuværende en del af et åbent system, der får sin energi fra solen. Drevet af solens energi (og andre former for energi såsom kemisk energi) ser vi en rutinemæssig forøgelse af "orden", f.eks. som i tilfældet med væksten af et foster eller et krystal. Det er et faktum, at solen en dag bliver kold, og at livet på jorden vil forsvinde.
Personlig Erfaring.
"Millioner af mennesker kender personligt til Gud gennem indre åndelig erfaring."
De fleste teister påstår,at netop deres gud kan erkendes gennem meditation eller bøn, men disse erfaringer peger ikke på noget uden for sindet. Mysticisme kan forklares med psykologi. Det er ikke nødvendigt at komplicere vores forståelse af universet med fantasifulde formodninger. Vi véd, at mange mennesker har for vane at opfinde myter, høre stemmer og tale med indbildte venner. Vi véd ikke, at der findes en gud. Der er millioner af troende, men dette siger mere om mennesket end om gud. Sandhed er ikke noget. der bestemmes ved en flertalsafgørelse.
Religion opstod formodentlig som en måde at håndtere død, svaghed, drømme og frygt for det ukendte på. Religion er en stærk mekanisme til at give livet mening og til at skabe en personlig/kulturel identitet. Men religioner er indbyrdes meget forskellige, og en appel til indre erfaringer gør kun denne konflikt være.
"Ateister mangler åndelig indsigt og er ikke i en position til at kritisere teistens oplevelse af Gud. Det er ligesom en blind person, der benægter eksistesen af farver."
Mange teister hævder, at gud kan erkendes ved en speciel åndelige sans. Men er tro en 6. sans, som opfatter en anden verden? Skeptikere vil modsætte sig, at noget sådan overhovedet eksisterer.
Analogien med den blinde person rammer ved siden af, fordi blinde mennesker ikke benægter synssansen eller farver. Den seende og den blinde lever i den samme verden, og begge kan begribe de involverede naturlige pricipper. Lyset kan opfattes gennem et normalt øje, som sender signaler videre til hjernen. Frekvenser kan forklares, og et spektrum kan opleves uafhængigt af synet. Eksistensen af farver skal ikke accepteres i blind tro.
Teisten giver derimod ingen uafhængig måde, hvorpå man kan efterprøve en åndelig indsigt, som derfor bør drages i tvivl. Skeptikeren benægter ikke virkeligheden af en subjektiv religiøs oplevelse, men véd, at der kan opstilles en psykologisk forklaring uden nødvendigvis at indrage en formodet transcendental verden. Den underforståede påstand om teisten som det eneste "fuldendte" menneske er ubegrundet og arrogant.
Moral.
"Vi har alle en følelse af rigtigt og forkert, en samvittighed som underkaster os en højere lov. Denne universelle moralske drift peger på noget hinsidens mennesket. Det er forenligt med gud som et ikke-fysisk væsen at kunne formidle dette til os på en sådan sublim måde."
Her er endnu et argument, som bunder i uvidenhed. Etiske systemer er baseret på den værdi, mennesker har tillagt livet. "Godt" er det, som fremmer livet og "ondt" er det, som truer det. Vi har ikke brug for en guddom til at fortælle os, at det er forkert at slå ihjel, lyve eller stjæle. Mennesker har altid haft potientialet til selv at afgøre, hvad der er ret og rimeligt.
Det findes ikke en "universel moralsk drift", og etiske systemer er ikke identiske. Flerkoneri, menneskeofringer, kannibalisme (fx. nadveren), hustruvold, selvlemlæstelse, omskærelse, kastrering og incest er i nogle kulturer moralsk adfærd. Er gud forvirret?
At kalde gud et ikke-fysik væsen er selvmodsigende. Et væsen skal for at være et væsen, eksistere som en masse i rum og tid.
Moralske værdier er tilstande i den fysiske hjerne, så hvis moral peger på en gud, er det os. Gudskonceptet er i denne henseende blot en projektion af menneskelige idealer.
"Hvis der ikke er nogen absolut moralsk standard, så er der ikke noget, der er ultimativt rigtigt eller forkert. Uden Gud er der intet etisk fundament, og social orden ville falde fra hinanden. Vores love er baseret på de hellige skrifter."
Dette er et argument for at tro på en gud og ikke for eksistensen af en gud. Kravet om en absolut moral kommer kun fra usikre religiøse personer. Som Voltaire sarkastisk bemærkede : "Hvis gud ikke eksisterer, bliver vi nødt til at opfinde ham". Modne mennesker har det fint med en menneskelig relativitet, fordi den udgør en konsitstent, rationel og fleksibel etisk ramme for menneskelig adfærd, uden en guddom. Hellige skrifter som måske støtter en god lov, gør dette, fordi de har bestået en test for menneskelige værdier. Ikke omvendt.
Der er ikke noget, der indikerer, at teister er mere moralske end ateister. Faktisk kunne århundreder præget af religiøs vold tyde på, at det forholder sig modsat. De fleste ateister er glade, produktive og moralske mennesker. Selvom vi antager, at teister rent faktisk er mere moralske end ateister, så er det af ringe værdi som gudsbevis.
Gudfrygtige, bibeltroende kristne kan ikke engang enes om, hvad deres skrifter siger om mange vigtige moralske spørgsmål. Troende indtager regelmæssigt modsatrettede standpunkter i sager vedrørende dødstraf, abort, pacifisme, prævention, medlidenhedsdrab, dyrevelfærd, miljø, adskillelse af kirke og stat, homoseksuelle og ligestilling. Hvis moral indikerer noget guddommeligt, så må vi konkludere, at enten findes der flere guder, som udsteder modstridende moralanvisninger, eller også er der tale om én gud, der er håbløst forvirret.
Første Aarsag.
"Alting har en årsag, som er effekten af en årsag, der kom før. Noget må have startet det hele. Gud er den allerførste årsag, den ubevægede bevæger, skaberen og opretholderen af universet."
Dette arguments præmis om at "alt har en årsag" står i et modsætningsforhold til dets konklusion at "Gud ikke har en årsag". Du kan ikke både puste og have mel i munden. Hvis alt nødvendigvis har en årsag, så ER der ingen første årsag. Hvis det er muligt at forestille sig en gud som den første årsag, må det samme være muligt at forestille sig om universet.
Nogle teister, som bemærker, at alle effekter har en årsag, hævder at gud er en årsag men ikke en effekt. Men ingen har nogensinde observeret en årsag, der ikke var en effekt, så at opfinde en sådan er blot at antage det, man ønsker at bevise.
Pascal's væddemål.
"Gud kan ikke bevises. Men hvis Gud eksisterer så vinder den troende alt (kommer i himmelen) og den ikke-troende taber alt (kommer i helvede). Hvis Gud ikke eksisterer, så taber den troende intet, og den ikke-troende vinder intet. Der er derfor alt at vinde og intet at tabe ved at tro på Gud."
Dette argument som først blev fremsat af den franske filosof Blaise Pascal er baseret på rendyrket terror. Det er ikke et bevis for gud, men et argument baseret på irrationel frygt for, hvorfor man skal tro. På grundlag af denne tankemåde burde vi simpelthen vælge den religion med det værste helvede.
Det er ikke sandt, at den troende ikke taber noget. Vi nedgør dette liv ved at foretrække myten om et efterliv, og vi ofrer ærligheden for at opretholde en løgn. Religion kræver tid, energi og penge som dræner værdifulde menneskelige ressourcer fra en forbedring af denne verden og dette liv. Religiøs konformitet, tyranens redskab, er en trussel mod friheden.
Det er heller ikke sandt, at den ikke-troende ikke vinder noget. Afvisning af religion kan være en positiv frigørende oplevelse, der giver perspektiv og frihed til at søge og danne sin egen mening. Fritænkere har altid være i front, hvad angår sociale og moralske fremskridt.
Hvilken slags person ville torturere en ærlig tvivler i al evighed? Hvis deres gud er så uretfærdig, så er teister lige så udsatte som ateister. Måske vil en sådan gud få den perverse indskydelse at sende både troende og ikke-troende i helvede eller vende det hele på hovedet og kun frelse dem, som havde mod nok til ikke at lade sig skræmme til at tro!
Pascal var katolik og antog derfor, at guds eksistens var ensbetydende med den kristne guds eksistens. Men det kan lige så godt være Allah, som er den sande gud, hvilket forvandler Pascals væddemål til et mere risikabelt forehavende. [Tim: På denne baggrund kan man konstatere, at troen er lige så meget en garanti for fortabelse som for frelse.]
Uanset hvad, så er en tro på en guddom, der baserer sig på frygt, ikke noget som indgyder beundring. Det følger, ikke at et sådan væsen er tilbedelsesværdigt.
Ontologiske Argumenter.
"Gud er det største væsen. Man kan ikke forestille sig et væsen, der er større. Hvis gud rent faktisk ikke findes, så kan han forestilles at være større end han er. Derfor findes gud."
Der er dusinvis varianter af dette argument, men Sankt Anselm var den første, der udtrykte det på denne måde. Men noget kan ikke være perfekt eller "stort", hvis det ikke først eksisterer. Ikke-eksistens besidder slet ikke nogen egenskaber, så argumentet er ugyldigt.
En god måde at synligøre fejlslutningen i denne måde at "tænke" på er at erstatte "gud" med andre ord. (Den usynlige lyserøde enhjørning er det...) Du kan endda "bevise" eksistensen af den perfekte ikke-eksistens på denne vis.
Argumentet knuser sig selv, fordi man f.eks kan forestille sig en gud med uendelig masse, hvilket kan modbevises rent empirisk. Det er også at sammenligne æbler og bananer, når man antager, at eksistensen af en forestilling kan sammelignes med eksistensen af "det som er". [Tim: Man bør ikke forveksle virkelighedens evne til at skabe fantasien med fantasiens evne til at skabe virkelighed] Men selvom vi antager, at denne sammenligning er gyldig, hvorfor er eksistens i virkeligheden så større (hvad det end så betyder) end en forestilt eksistens? Måske er det omvendt. Det er ikke underligt at Bertrand Russel kaldte det ontologiske argument for et eksempel på dårlig grammatik!
Aabenbaring.
"Biblen er historisk pålidelig. Der er ingen grund til at tvivle på de pålidelige vidnesbyrd, som ville holde i retten. Gud eksisterer, fordi han har åbenbaret sig gennem skrifterne.
Biblen afspejler den tid den er skrevet i. Selv om flere af dens kulisser er historiske, er der meget i Biblen, som ikke er. Der er f.eks ingen samtidig støtte af Jesus-historien uden for evangelierne, som blev skrevet af ukendte forfattere mere end 80 år efter de begivenheder, som de beskriver (afhænging af hvilken forsker du spørger).
Mange fortællinger, såsom skabelseshistorien, er i direkte modstrid med videnskaben. Biblens historier er kun det, historier. Ofte finder man historier, som modsiges af andre historier eller af sig selv. Et grelt eksempel er den uoverenstemmelse, der er mellem Jesu stamtræ som angivet af Matthæus og Lukas. Eller de uforenlige historier om Jesu opstandelse, som bliver fortalt af mindst fem forskellige forfattere. Bibelforskere har fundet hundredvis af bibelfejl, som der ikke er blevet redegjort tilfredsstillende for.
Biblen kan ligesom andre religiøse skrifter gøres rede for uden at ty til teologiske forklaringer. Man behøver således ikke at forlange, at den skal være 100% sand eller falsk. Kristendom er fyldt med temaer fra samtidige hedenske myter og dens fremkomst i slutningen af 2. århundrede kan ses som kulminationen på en lang Græsk/Jødisk sekterisk udvikling. Evangeliernes forfattere indrømmer, at de skriver religiøs propaganda (John 20:31). Det burde være et vink med en vognstang om, at de skal tages med et gran salt.
Thomas Paine skriver i sin bog "Age of Reason", at skrifter ikke er åbenbaringer. Åbenbaringer er (hvis de findes) et guddommeligt budskab, som bliver formidlet direkte fra gud til den enkelte. Lige så snart åbenbaringen bliver fortalt videre, bliver det til andenhånds rygter. Ingen er forpligtet til at tage det for pålydende, specielt hvis det er fantastisk. Det er meget mere tænkeligt, at mirakuløse budskaber skyldes ærlige fejl, bedrag eller nidkære teologiske fortolkninger af naturlige begivenheder.
Videnskab.
"Der er mange videnskabmænd, som tror på gud. Hvis mange af denne verdens mest intelligente mennesker er teister, så må troen på gud være fornuftig."
Dette argument er bare en appel til autoriteter, som ateister kunne gøre ligeså godt eller bedre. Akademikere som gruppe, er meget mindre religiøse end befolkningen som sådan. Selvom det er let at finde videnskabsmænd, som tror, så er der ingen af dem, der rent videnskabeligt kan underbygge deres tro. Tro er som regel et kulturelt eller personligt forhold, der er adskilt fra ens beskæftigelse og ingen, ikke engang en videnskabsmand, er immun over for religionens irrationelle forførelse.
"Kvantemekanikken viser at virkeligheden er usikker og ikke særlig konkret. Der er nu plads til mirakler. Et teistisk verdenssyn er ikke i uoverensstemmelse med videnskaben."
Dette er noget sludder. Et mirakel er en ophævelse af naturlovene, som peger på en hinsides verden. Hvis videnskaben gør mirakler til noget naturligt forekommende, så er der ingen verden hinsides og heller ingen gud.
Kvantemekanikkens begreb om usikkerhed vedrører ikke virkeligheden, men vores viden om virkeligheden. [Tim: Dertil kommer, at det er umuligt at kende forskel på manglende viden om en deterministisk virkelighed og viden om en in-deterministisk ditto. Set i lyset af, hvad vi ellers ved om universet, er det meget mere rimeligt at antage førstnævnte.]
Teisme indebærer en overnaturlig dimension. Videnskaben begrænser sig til et naturligt univers. Så teisme kan aldrig være forenligt med videnskaben, pr. definition.
Tro.
"Troen på gud er ikke intellektuel. Fornuften er begrænset. Guds sandhed kan kun favnes ved et trosspring, som overskrider, men som ikke modsiger fornuft."
Dette er ikke et argument. Ved at indrømme at noget ikke er intellektuelt bliver det afskåret fra at være noget, man kan argumentere for. Ja, fornuft er begrænset. Det er begrænset til fakta. Hvis du ignorerer fakta står du ikke tilbage med andet end hypoteser og ønsketænkning.
Tro er at acceptere en påstands sandhedsværdi PÅ TRODS AF utilstrækkelige eller modsætningsfyldte beviser, som aldrig har været forenlige med det rationelle. Ved at påberåbe sig troen giver man samtidig det vidnesbyrd, at religiøse udsagn ikke kan stå på egne ben.
Satre sagde: "at tro er at vide du tror; at vide du tror er ikke at tro."
Selvom teisme var en sammenhængende hypotese (hvilket det ikke er) så skal den stadig bevises. Det er derfor, de fleste teister nedtoner beviser og fornuft og understreger troen, nogle gange med komiske påstande om, at videnskab kræver tro, eller at ateisme er en religion.
Overnaturlige evner.
"Der er stærke beviser for overnaturlige evner, reinkarnation og sådan noget. Du må da indrømme, at der er et eller andet derude!"
De fleste videnskabsmænd er ikke enige i, at der er stærke beviser for paravidenskabelige påstande. Når disse bliver nøje undersøgt og kontrolleret, bliver de generelt afvist som misforståelser eller slet og ret fup.
Men selvom om de vitterlig var ægte, så kan mystiske fænomener godt have en naturlig forklaring. I sådanne tilfælde vælger skeptikere ikke at konkludere noget i stedet for at godtage overtroiske konklusioner. [Tim: Hvis ikke vi ved, hvad der har afstedkommet en effekt, så forklarer vi intet ved at opfinde et fantasifuldt pseudounivers som årsag. Det er langt mere ærligt blot at sige "Det ved jeg ikke".]
Konklusion.
Der bør bemærkes, at selvom disse teistiske argumenter vitterlig var gyldige, så ville man ikke deraf kunne konstatere eksistensen af en skaber som en personlig, entydig, perfekt eller for nuværende levende gud. Ej heller ville nogle af disse argumenter forholde sig til eksistensen af kaos, væmmelighed, lidelse, og smerte i denne verden. Eksistensen af disse ville, iøvrigt gøre en almægtig guddom ansvarlig for ondskab
Mange teister forfalder til stereotypiske personangreb, når det går op for dem, at deres argumenter er fejlbehæftede. Ateister bliver betegnet som ulykkelige, umoralske, vrede, arrogante, dæmoniske, ufølende stakler, der ikke har nogen grund til at leve. Dette er ikke sandt og ikke fair. Men selvom det var sandt så ville det ikke gøre teisme sandt.
Efter undersøgelse af disse teistiske argumenter, må der konstateres at ateisme er den eneste rationelle holdning
Oversat af: Tim Ahrentløv. (Dokumentet er enkelte steder tilpasset og præciseret. Ved uklarheder bør man derfor antage at oversætteren har ansvaret.)
Original dokument: http://www.ffrf.org/lfif/refute.html
ANSVARSFRASKRIVELSE: Publikationer på Ateistisk Forums hjemmeside er bidrag fra forskellige skribenter. Ateistisk Forum deler ikke nødvendigvis skribentens synspunkter i denne publikation. Ligeledes garanterer Ateistisk Forum ikke for rigtigheden af denne publikations faktuelle oplysninger. Publikationen bringes som "den er"og ledsages ikke af garantier af nogen art, herunder hverken eksplicitte garantier eller antydede garantier. Publikationen kan være underlagt copyright restriktioner, hvorfor enhver videre kommerciel eller privat udnyttelse skal aftales direkte med ophavsrettighedshaveren.
Kilde: http://www.ateist.net/artikel/printer_gudsbeviser.html
Ikke som sådan så forfærdelig meget nyt under solen, men mange gode formuleringer af flere af mine egne holdninger som ateist. Har f.eks. længe søgt at finde ord til at foklare, hvorfor jeg ikke helt synes, at ateisme er ligeså religiøst som folk, der tror på noget og det dækker denne artikel ret godt. Men dog skuber dens beskrivelse af ateisten da vist lidt hen imod definationen af agnostikeren. Opklar gerne dette for mig, hvis i kan, børn.