le vent du desert tarit mes yeux humides
jeg skal skrive den her anmeldelse af testbild!'s "une teinte intense", og jeg kan ikke. deadline var den 1. november og i overmorgen er det 1. december.
en dag havde jeg sat mig for at skrive den, og jeg fik skrevet nogle få noter, og så blev jeg så grebet af pladen, at jeg kun kunne sidde helt stille og få tårer i øjnene og virkeligt kunne mærke min mave. da den sluttede, fløj jeg op og greb mine ting og cyklede så hurtigt jeg kunne hen til mikael, for jeg kunne ikke rumme pladen og det, den gjorde ved mig, alene.
det er helt vildt store følelser. jeg er ikke engang sikker på, det er en fantastisk plade. det er de her digte af isabelle eberhardt. nogle steder bliver de læst op, og det er kvindestemmen, der rører mig så dybt. den er så ensom og langt ude i ørkenen. det var hun. ude i ørkenen. hun var født i geneve, men boede hele sit liv i nordafrika som en muslimsk mand, mens hun dækkede krige for franske aviser.
den rummer så meget ånd, den plade, at jeg tror, jeg skal sprænge i luften. jeg kan næsten ikke holde det ud.
"au lever du jour
je serai plus loin d'ici - quelquepart
quand le jour se leve - enfin
je ne serai plus ici - autre part
demain mes traces ont disparu
cette place dormante
la lueur naissante
couleur apaisante
cette vie errante
je respire en rayonnant - rayonnant
tous les jours en route - en route
je suis née nomade sans doute
quand le soleil brûle
la chaleur me fait du bien - me guérit
les heures accablantes, le vent
laisse tout ce dont j'ai besoin - aie besoin
le sable entre mes doigts suffit
cet endroit charmant
le soleil constant
parfum fascinant
cette vie errante
le soir les couleurs deviennent
plus profondes
et je vois tes yeux - yeux jaunes
je les vois sur tous les dunes
- dunes dorées
enfin la nuit tombe
et les couleurs disparaissent
- quelquepart
dans le désert doux - et vide
il y aura la solitude - et la paix
dans ce calme je reste
dans le calme du nuit je reste
- reste ici
mais seulement la nuit"
måske der slet ikke er nogen, der forstår fransk. den handler om, at hun er ensom, og. shit, mand. "ørkenvinden tørrer mine fugtige øjne". hun døde, da hendes lerhus i algier styrtede i floden i 1904.
en dag havde jeg sat mig for at skrive den, og jeg fik skrevet nogle få noter, og så blev jeg så grebet af pladen, at jeg kun kunne sidde helt stille og få tårer i øjnene og virkeligt kunne mærke min mave. da den sluttede, fløj jeg op og greb mine ting og cyklede så hurtigt jeg kunne hen til mikael, for jeg kunne ikke rumme pladen og det, den gjorde ved mig, alene.
det er helt vildt store følelser. jeg er ikke engang sikker på, det er en fantastisk plade. det er de her digte af isabelle eberhardt. nogle steder bliver de læst op, og det er kvindestemmen, der rører mig så dybt. den er så ensom og langt ude i ørkenen. det var hun. ude i ørkenen. hun var født i geneve, men boede hele sit liv i nordafrika som en muslimsk mand, mens hun dækkede krige for franske aviser.
den rummer så meget ånd, den plade, at jeg tror, jeg skal sprænge i luften. jeg kan næsten ikke holde det ud.
"au lever du jour
je serai plus loin d'ici - quelquepart
quand le jour se leve - enfin
je ne serai plus ici - autre part
demain mes traces ont disparu
cette place dormante
la lueur naissante
couleur apaisante
cette vie errante
je respire en rayonnant - rayonnant
tous les jours en route - en route
je suis née nomade sans doute
quand le soleil brûle
la chaleur me fait du bien - me guérit
les heures accablantes, le vent
laisse tout ce dont j'ai besoin - aie besoin
le sable entre mes doigts suffit
cet endroit charmant
le soleil constant
parfum fascinant
cette vie errante
le soir les couleurs deviennent
plus profondes
et je vois tes yeux - yeux jaunes
je les vois sur tous les dunes
- dunes dorées
enfin la nuit tombe
et les couleurs disparaissent
- quelquepart
dans le désert doux - et vide
il y aura la solitude - et la paix
dans ce calme je reste
dans le calme du nuit je reste
- reste ici
mais seulement la nuit"
måske der slet ikke er nogen, der forstår fransk. den handler om, at hun er ensom, og. shit, mand. "ørkenvinden tørrer mine fugtige øjne". hun døde, da hendes lerhus i algier styrtede i floden i 1904.